Rekvisitionsguide (Optigen)

Vi får ofte spørgsmål vedr. rekvisition til Optigen. Derfor har vi lavet denne lille guide, som gerne skulle gøre det lidt lettere at lave rekvisitionen.

Rekvisition til Optigen

optigen

På hjemmesiden www.optigen.com er der rekvisitioner til en lang række DNA-tests hos forskellige racer. Det er derfor vigtigt at vide hvilken test som skal bruges.

For at finde ud af hvilken gentest der er nødvendig for netop din race, da skal du kende din races standard, som kan findes på Dansk Kennel Klubs hjemmeside, under menuen ”Opdrætter”.

Stamtavle og dyrlægens navn samt adresse er godt at have ved hånden når rekvisitionen skal udfyldes.

DNA-testen bør tages i god tid, da svartid er 1-2 måneder, og derefter yderligere registreringstid ved Dansk Kennel Klub.

Sådan gør du

  1. Gå ind på hjemmesiden www.optigen.com
  2. I menubjælken vælges ”Order Test”
  3. Vælge muligheden ”Online Form”
  4. Alle felter og bokse udfyldes omhyggeligt. Husk tlf. nr. med landekode +45.
  5. Felterne N/A må IKKE krydses af, med undtagelse af ”CERF#/Other Eye Registry#”
  6. Når alle felter er udfyldt tryk ”Continue”
  7. Nu er det VIGTIGT at printe. Gå ikke videre før du har tjekket følgende: Udskrivning skal omfatte 2 sider, hvor der på 1. side er alle de indtastede oplysninger og på 2. side er mulighed for at udfylde med prøvetagning, dyrlæges underskrift etc.
  8. Tjek endnu en gang at alle oplysninger er korrekte. Du kan med fordel lave en ekstra udskrift til eget brug.
  9. Tryk ”I have printed this page. Continue…”
  10. Vælg om du har en eller flere hunde som skal testes samtidig.
  11. Tryk dernæst ”Continue”
  12. Spørger igen om du er klar til at rekvirere test.
  13. Tryk dernæst ”Continue”
  14. Nu vælges hvilke/n sygdom/me der skal testes for.
  15. Tryk ”Continue” og videre til betaling med betalingskort (VISA/Mastercard). Priserne er varierende alt efter test.
  16. Indtast betalingsoplysninger.
  17. Betalingsoplysninger kan med fordel udskrives.
  18. For at gennemføre betaling og rekvirering tryk ”Submit Your Order to Optigen”
  19. Rekvisition medbringes på klinikken.
  20. Er hunde DKK-registreret skal der tilkøbes rekvisition via hundeweb til resultatets registrering.* Medbringes til underskrift ved blodprøvens udtagelse.

*Hvis der ikke er en rekvisition til den pågældende prøve for den pågældende race, kan resultatet endnu ikke registreres ved DKK.

På klinikken udtager vi blodet af din hund og underskriver derefter rekvisitionerne af både ejer og dyrlæge.

Efterfølgende mærkes blodprøven og sendes til Holland, hvor prøver til Optigen samles for at blive sendt videre.

Svaret på blodprøven sendes direkte til ejer af hunden som er oplyst på rekvisitionen. Svaret sendes derefter ind til Dansk Kennel Klub sammen med den underskrevne DKK-rekvisition.

Vær i god tid

DNA-testen bør tages i god tid, da svartid er 1-2 måneder, og derefter yderligere registreringstid ved Dansk Kennel Klub.

Vi har døgnvagt

Du kan ringe til os 24 timer i døgnet, 365 dage om året.