På Ringe Dyrehospital er vi højt specialiseret indenfor øjensygdomme og deres behandling.

Ringe Dyrehospital er specialiseret indenfor øjensygdomme og deres behandling. Vores øjenpaneldyrlæge Susanne Kaarsholm har igennem de sidste 25 år koncentreret sig om sygdomme i øjet, øjenkirurgi og behandling af øjensygdomme. Susanne har været formand for Dansk Selskab for Veterinær Ophthalmologi, som har til formål at fremme kendskabet til og medvirke til at bekæmpe arvelige øjensygdomme hos dyr og medvirker fortsat i uddannelse af nye øjenpaneldyrlæger.

Susanne har deltaget i mange kurser, kongresser og efteruddannelser samt foretaget øjenlysninger på flere tusinde hunde og katte. Dette giver en meget stor erfaring, og vi modtager henvisninger fra mange dyrlæger på Fyn.

Vores anden øjenpaneldyrlæge Maria Runøe har i mange år arbejdet med øjensygdomme hos hunde og katte. I januar 2023 blev Maria færdiguddannet øjenpaneldyrlæge og indgår nu i øjenteamet på dyrehospitalet, hvor hun både tager sig af vores egne patienter og henviste øjenpatienter fra andre dyrlæger samt foretager øjenlysninger.

Vi modtager henvisninger af øjenlidelser og udfører øjenlysninger

Til hjælp for behandlingen af øjenlidelser har vi en bred vifte af instrumenter og apparater, f.eks. operationsmikroskop, scanner, spaltelamper, luplamper og mikroinstrumenter.

Herunder kan du se en liste over mange af de undersøgelser og behandlinger vi tilbyder:

  • Udvidet undersøgelse og behandling af øjensygdomme
  • Undersøgelse for arvelige øjensygdomme med udstedelse af ECVO attest ( Øjenlysning)
  • Gonioskopi
  • Kollektive øjenundersøgelse 2 gange  om året.
  • Undersøgelse, behandling og operation for
  • Stoppede tårekanaler
  • Indadkrængede øjenlåg ( entropion)
  • Udadkrængede øjenlåg ( ectropion)
  • Indadkrængede øjenlåg hos hvalpe ( Tacking)
  • Øjenlågsskader
  • Fjernelse af øjenlågstumorer, avanceret plastikkirurgiske indgreb.
  • For store øjenlåg (macroblepharon, diamond eye)
  • Indsnævring af indvendige øjenvinkel ( medial canthoplasty)
  • For tunge øverste øjenlåg ( Stades operation)
  • Cherry eye
  • Kæntret ankerbrusk
  • Fejlplacerede øjenhår (distichiasis, ectopiske cilier)
  • Fjernelse af fremmedlegemer i øjet
  • Dårligt helende hornhindesår (SCCED)
  • Komplicerede dybe hornhindesår (A-cell, konjunktival grafts, corneaconjunktival transposition mf. )
  • Cornea sequester hos kat
  • Linseluxation.
  • Operation for tørt øje ( Parotic duct transposition)
  • Mf.

Ved akut opståede truende øjensygdomme eller øjenskader finder vi altid plads til undersøgelse og operation hurtigst muligt. Ring til os på tlf. 62621760