Når en hund, kat, kanin eller gnaver skal indlægges og opereres, melder der sig gerne en masse spørgsmål. Vi forsøger at svare på de hyppigste spørgsmål her.
Når du ankommer med din hund, kat, kanin eller gnaver, tager en dyrlæge eller sygeplejerske imod jer. Vi starter med at snakke om, hvordan operationen kommer til at foregå, og du får et prisoverslag på den samlede behandling. Vi indlægger som regel operationspatienter om morgenen, mellem kl. 8.00 og 8.30. Vores patienter bliver normalt opereret om formiddagen og er derfor klar til at blive hentet allerede om eftermiddagen.
Forbedøvelse
Vi starter behandlingen med at veje patienten og lytte på hjertet. Vi tilbyder
alle hunde- og kattepatienter
at få taget en blodprøve forud for bedøvelsen, for at være sikre på at den kan tåle
den. Patienter med kritiske sygdomme har som oftest fået taget en blodprøve
forinden. Hvis alt er normalt, starter vi med en forbedøvelse, der får
patienten til at slappe af, og det mindsker mængden af narkosemiddel i den
efterfølgende bedøvelse.
Indlæggelse
Under indlæggelsen bliver dit dyr installeret i et rummeligt bur med gulvvarme eller varmetæpper. Vi har separat rum til hhv. hunde og katte, så de ikke møder hinanden og bliver udsat for unødvendigt stress.
Bedøvelse
Inden operationen skal patienten have den egentlige bedøvelse. Bedøvelsen foregår
ved, at vi anlægger et venekateter i forbenet og sprøjter en blanding af
bedøvelse og smertestillende medicin ind i en blodåre. Når patienten sover går
vi som regel over på narkosegasbedøvelse (inhalationsænæstesi). Imens patienten
er bedøvet, overvåger vi hele tiden iltmætning, puls, blodtryk,
kuldioxidudskillelse og temperatur.
Efter operationen
Efter operationen ligger patienten til opvågning. Først når reflekserne er
tilbage lægges patienten ind i sit bur, hvor
den får lov at sunde sig i nogle timer, inden den kan komme hjem igen.
Afhentning
Når du henter dit dyr, fortæller vi dig om, hvordan det er gået og aftaler det
videre forløb. Evt. medicin får du med hjem fra os.
Spørg os
Har du spørgsmål om hvordan det foregår, hvis din hund eller kat skal indlægges, så ring til os. Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål.