På Ringe Dyrehospital er vi højt specialiseret indenfor øjensygdomme og deres behandling.
Ringe Dyrehospital er specialiseret indenfor øjensygdomme og deres behandling i kraft af vores to uddannede øjenpaneldyrlæger.
Susanne Kaarsholm har igennem de sidste 25 år koncentreret sig om sygdomme i øjet, øjenkirurgi og behandling af øjensygdomme. Susanne har været formand for Dansk Selskab for Veterinær Ophthalmologi, som har til formål at fremme kendskabet til og medvirke til at bekæmpe arvelige øjensygdomme hos dyr og medvirker fortsat i uddannelse af nye øjenpaneldyrlæger.
Susanne har deltaget i mange kurser, kongresser og efteruddannelser samt foretaget øjenlysninger på flere tusinde hunde og katte. Dette giver en meget stor erfaring, og vi modtager henvisninger fra mange dyrlæger på Fyn.
Vores anden Øjenpaneldyrlæge Maria Runøe har siden 2016 arbejdet med øjensygdomme hos dyr. I februar 2023 blev Maria færdiguddannet Øjenpaneldyrlæge og indgår i øjenteamet på dyrehospitalet, hvor hun både tager sig af vores egne patienter og henviste øjenpatienter fra andre dyrlæger samt foretager øjenlysninger, øjenkirurgi under operationsmikroskop og gonioskopier.
Maria har som Susanne Kaarsholm også været formand for Dansk Selskab for Veterinær Oftalmologi (DSVO) og er pt. formand for Øjenudvalget (ØU). Med titlen Øjenpaneldyrlæge forpligter man sig til flere gange årligt at deltage i kurser og kongresser, og opnår derved kontinuerligt den nyeste og højeste viden inden for oftalmologi.
Vi modtager henvisninger af øjenlidelser og udfører øjenlysninger
Til hjælp for behandlingen af øjenlidelser har vi en bred vifte af instrumenter og apparater, f.eks. operationsmikroskop, scanner, spaltelamper, luplamper og mikroinstrumenter.
Herunder kan du se en liste over mange af de undersøgelser og behandlinger vi tilbyder:
- Udvidet undersøgelse og behandling af øjensygdomme
- Undersøgelse for arvelige øjensygdomme med udstedelse af ECVO attest ( Øjenlysning)
- Gonioskopi
- Kollektive øjenundersøgelse 2 gange om året.
- Undersøgelse, behandling og operation for
- Stoppede tårekanaler
- Indadkrængede øjenlåg ( entropion)
- Udadkrængede øjenlåg ( ectropion)
- Indadkrængede øjenlåg hos hvalpe ( Tacking)
- Øjenlågsskader
- Fjernelse af øjenlågstumorer, avanceret plastikkirurgiske indgreb.
- For store øjenlåg (macroblepharon, diamond eye)
- Indsnævring af indvendige øjenvinkel ( medial canthoplasty)
- For tunge øverste øjenlåg ( Stades operation)
- Cherry eye
- Kæntret ankerbrusk
- Fejlplacerede øjenhår (distichiasis, ectopiske cilier)
- Fjernelse af fremmedlegemer i øjet
- Dårligt helende hornhindesår (SCCED)
- Komplicerede dybe hornhindesår (A-cell, konjunktival grafts, corneaconjunktival transposition mf. )
- Cornea sequester hos kat
- Linseluxation.
- Operation for tørt øje ( Parotic duct transposition)
- Mf.
Ved akut opståede truende øjensygdomme eller øjenskader finder vi altid plads til undersøgelse og operation hurtigst muligt. Ring til os på tlf. 62621760